Posthistorie
Postadressen "København K" blev betegnelsen for "Brevpostkontoret"s omdelingsdistrikt i det indre København fra den 1. marts 1876. Det omfattede stort set hele området "inden for voldene". Distriktet er senere blevet udvidet med hele Christianshavn, som dengang hed "København C" (C = Christianshavn).
Mærkværdigvis får Københavns Brevpostkontor først navnet "Købmagergades Postkontor" den 1.7.1912, selvom kontoret siden 1780 har ligget på den nuværende adresse, Købmagergade 33.
Museet har hidtil ment, at "K" i postal henseende stod for "Købmagergade", men det viser sig ikke at være korrekt. Nogle har hævdet, at K'et må stå for "Klædebos Sogn", men det har vi ikke kunnet få bekræftet. Derimod afslører en nærlæsning af "Bekjendtgjørelse angaaende Adressering af Brev-forsendelser til Kjøbenhavn" af 21. februar 1876, at "K" dækker over "Kjøbenhavns Brevpost-kontors Omdelingskreds". "K" er altså det indre af "Kjøbenhavn".
Kort og godt: "København K" betyder således "København København"!
De første postboksanlæg i Danmark blev opstillet i 1879 på Aalborg postkontor, idet der dog allerede i august året før på St. Thomas postkontor i Dansk Vestindien var blevet opstillet 100 postbokse af fabrikatet "Novelty Lock Boxes". Derefter fulgte Slagelse i 1890, Odense i 1895, Randers i 1900 samt Århus og Skive i 1905. Til København nåede bokssystemet i 1907.
Ja, de såkaldte postførere var bevæbnet med hirschfænger eller pistol. De optræder første gang i 1777.
Postførerens opgave bestod i at følge med pakkeposten som postvæsenets repræsentant og ansvarlige embedsmand. Han var således øverste myndighed ved transportens gennemførelse. Fra begyndelsen var der fire postførere, én på hver af ruterne København-Korsør, Nyborg-Assens, Årøsund-Rendsborg og Rendsborg-Altona.
I 1820 var antallet postførere i statens tjeneste vokset til ti: to på Sjælland, to i Jylland, en på ruten København-Vordingborg, en mellem Vordingborg og Nakskov og endelig fire på strækningen mellem Kolding og Hamburg. I 1845 var tallet reduceret til otte, idet Kolding-Hamburg på det tidspunkt kun havde to postførere.
Af cirkulære 23/1856 fremgår det, at der pr. 1. oktober 1856 var tre postførere på Ålborgruten, tre på Thisted-Korsør, tre på Skive-Haderslev og en på ruten Ribe-Kolding.
Postførerne bar på brystet et skilt med inskriptionen POSTFØRER.
Ved jernbanens indførelse og videre udbredelse blev denne transportform benyttet til både pakke- og personbefordring, og den hestetrukne "pakkepost" blev gradvist afløst af jernbanen. Herved blev postførernes antal mindre og mindre. Det er ikke kendt, på hvilken rute den sidste postfører var i funktion.
Verdens første julemærke blev udgivet i Danmark i december 1904. Julemærket blev til efter idé af postekspedient Einar Holbøll (1865-1927), som midt i travlheden med sortering af post i julen 1903 forestillede sig julehilsenerne forsynet med en frivillig "ekstra porto", der passende kunne gå til støtte for syge og svage børn. Hans idé er siden blevet efterlignet i mange andre lande verden over.
Verdens første frimærke, England nr. 1 (One penny black) udkom den 6. maj 1840. Det første danske frimærke, 4 RBS, udkom i 1851.
Postvæsenet i Danmark fik uniform på et tidspunkt, hvor det var det oldenborgske kongehus, der regerede. Deres våbenskjold var rødt og gult, og da postbuddet var tjenestemand med såkaldt kongelig udnævnelse, skulle det afspejle sig tydeligt i hans uniform. Af samme grund fik postvæsenets køretøjer den gule farve. Postvæsenet har holdt fast i traditionerne, selvom kongehuset ikke længere er af den oldenborgske, men den glücksborgske slægt.
Siden 1907 har der været direkte postomdeling til alle husstande i Danmark. I København har der været op til 7 omdelinger pr. dag, mens der i resten af landet var op til tre omdelinger pr. dag indtil 1968 og 2 omdelinger pr. dag indtil 1979.
Verdens første forsendelse af luftpost skete i Danmark i 1808. Der var tale om et forsøg med at sende posten i luftballoner hen over Storebælt der var blokeret af engelske krigsskibe.
