Fra Dansk Postmuseum til Post & Tele Museum

Kort efter sin indtræden i Postvæsenet i 1856 begyndte den senere overpostmester Jens Wilcken Mørch at indsamle de genstande, der skulle komme til at danne museets grundstamme.

I 1907 overdrog han sin samling til etaten, og den blev anbragt i Postgården på Købmagergade. Pladsforholdene var imidlertid så trange, at det ikke var muligt at give publikum adgang.

Da Centralpostbygningen i Tietgensgade blev taget i brug i 1912, fik museet overladt tre lokaler på i alt 310 m², og samtidigt overtog det Generaldirektoratets frimærkesamling. Den 3. november 1913 blev museet åbnet for offentligheden.

I 1919 måtte museet lukke for at give plads for det nyoprettede Postgirokontor, som fem år senere forlod bygningen. Da fik museet sine lokaler tilbage og endda yderligere ét, så man kunne brede sig over 405 m². Museet genåbnede i 1926. 

Unge gæster i museets lokaler på Vesterbrogade, 1956. 

Da Postvæsenet blev sammensluttet med Telegrafvæsenet i 1927, besluttedes det at udvide museet med en samling teletekniske genstande, som ingeniørassistent Hans Haller havde anlagt allerede omkring 1908. Der blev stillet 141 m² nyt gulvareal til rådighed for formålet.

Den nye afdeling blev indviet 21. maj 1931, og museet tog navneforandring til Dansk Post- og Telegrafmuseum.

I juli 1940 førte den tyske besættelsesmagt lynkrig mod museet, der fik to døgn til at rømme det postale afsnit, hvor der skulle indrettes brevcensur. Så forvandledes teleafdelingen til et tæt sammenpakket magasin.

Udstillingen kunne først genåbnes i 1945, men da indsamlingen af genstande fortsatte i krigsårene, var pladsmangelen mere følelig end nogensinde. Det gav dog ikke anledning til en udvidelse af arealet; tværtimod måtte museet snart ofre 50 m² på administrationens alter.

I 1954 så Generaldirektoratet sig med beklagelse nødsaget til at anmode museet om at forføje sig bort fra Centralpostbygningen. Til alt held skulle Københavns Bymuseum flytte til den tidligere kgl. skydebanes bygning på Vesterbrogade 59 og fik ikke brug for sidefløjen.

Her flyttede Dansk Post- og Telegrafmuseum så ind og kunne udvide udstillingsarealet til 650 m². De nye lokaler blev indviet den 15. september 1956. 

Valkendorfsgade 9 i København, hvor Post- og Telegrafmuseet havde til huse, indtil Post & Tele Museum åbnede i Købmagergade 37 i oktober 1998. 

Valkendorfsgade 7-9

Som årene gik, fik begge museer pladstrang, og Dansk Post- og Telegrafmuseum måtte se sig om efter et nyt hjemsted. Endnu engang var heldet med museet: Teletjenesten skulle i 1984 flytte fra ejendommen Valkendorfsgade 7-9, som var købt af P&T i 1939. Nu fik museet chancen for at overtage bygningen med et bruttoareal på ca. 1.475 m² - og den lod man ikke gå fra sig.

I 1728 blev Valkendorfsgade, som dengang hed Store Hellig Geist Stræde, lagt i ruiner under en brand. Det midterste af den nuværende museumsbygning blev genopført i 1730.

I 1771 blev bogtrykker J.R. Thiele ejer af størstedelen af komplekset og to år senere af resten. Det fik posthistorisk betydning, for her blev frimærkerne trykt i årene 1852-1933, da Postvæsenet overtog produktionen.

Sidehusene blev formentlig rejst o. 1740. Huset nærmest Købmagergade blev nedrevet og genopført i sin nuværende skikkelse i 1870, og det andet sidehus gennemgik en lignende forvandling i 1875. I begge tilfælde med bogtrykkerne Just og Andreas Thiele som bygherrer.

Dansk Post- og Telegrafmuseum havde til huse i Valkendorfsgade 7-9, indtil Post & Tele Museum åbnede i Købmagergade 37 i oktober 1998, hvor museet nu råder over 3.000 m² udstillingsareal.