Overvåget

Et rollespil om overvågningens dilemma: Skaber overvågning tryghed eller begrænser den vores frihed?

Grænserne mellem fiktion og virkelighed bliver testet, når eleverne opdager, at det der startede som et almindeligt museumsbesøg, har udviklet sig til et hæsblæsende spil med dem selv i hovedrollerne.

Elevernes historiske viden aktiveres, når de på mystiske hjemmesider og i mørke kroge af Post & Tele Museum skal løse gåder og knække koder.

Oplevelsen af overvågning følt på egen krop sættes i relief, når klassen afslutningsvis debatterer, om man kan tale om god og dårlig overvågning.

Hvor går grænserne for privatlivets fred,og hvor meget frihed er vi villige til at ofre for at bevare vores
tryghed?

Eleverne opnår indsigt i overvågning i et historisk
perspektiv gennem historisk research, gåder og debat.

Aktiviteten er udviklet i anledning af museets særudstilling om overvågning. Læs mere her

Målgruppe8. kl. til 1.g.
Antal15 til 20 elever
Varighed3 timer
PrisKr. 600,-
 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation